2018

SPOR 3 Absalon Kirkeby

Sprog: Engelsk og dansk
Sideantal: 100
Type: Softcover
Pris: 100 DKK inkl. moms

Gennemillustreret. Tekst af Louise Steiwer og Marie Nipper

Absalon Kirkeby har gennem de seneste år opnået anerkendelse for sine gådefulde fotografiske værker, der, som snapshots fra et sted mellem drøm og virkelighed, prikker til beskuerens nysgerrighed og fantasi. Hos Absalon Kirkeby bliver hverdagslige motiver hacket af surreelle kompositioner og digitale penselstrøg, så der skabes spil mellem taktilitet og glathed, nærvær og distance. Med en intuitiv og eksperimenterende tilgang til det fotografiske medie indsætter Absalon Kirkeby motivet i et univers af computerskabt kunstighed og malerisk abstraktion.
Bogrækken SPOR giver i hver udgivelse ordet til en yngre dansk kunstner, der står ved begyndelsen af sin karriere. I et interview fortæller kunstneren om sit værk og de tanker, han eller hun gør sig omkring sin egen kunstneriske praksis.

SPOR-serien er støttet af 15. Juni Fonden og Solar Fonden.