2021

Inuuteq Storch: John Møller – Mirrored, Portraits of Good Hope

Sprog: Grønlandsk, dansk og engelsk
Sideantal: 308
Type: Hardcover
Pris: 250 DKK inkl. moms

Tekst af Minik Rosing og Kirstine Møller, grafisk design af Spine Studio

Fotobogen Inuuteq Storch: John Møller – Mirrored, Portraits of Good Hope af den grønlandske fotograf Inuuteq Storch (f. 1989) samler et udvalg på 178 fotografier af Grønlands første professionelle fotograf John “Ujuut” Møller, som Inuuteq Storch har udvalgt, nænsomt billedbehandlet og tilrettelagt. Fotografierne er taget i perioden 1889-1935, godt 100 år før Inuuteq Storch selv kom til verden og viser portætter af de mange nytilkomne danskere set fra et grønlandsk perspektiv.

Udgivelsen er en del af Inuuteq Storchs Archive project, hvor han søger at fortælle grønlændernes, sin egen, visuelle historie fra de lokales perspektiv: Hvordan ser billederne ud, når de kommer indefra og ikke udefra? Gennem John Møllers smukke og særegne fotografier giver udgivelsen et vigtigt historisk indblik og står som en væsentlig visuel formidling af kolonitiden i Grønland. Bogen indledes af et forord ved geolog Minik Rosing, og John “Ujuut” Møller introduceres af forsker ved Grønlands Nationalmuseum Kirstine Møller.

Inuuteq Storch: John Møller – Mirrored, Portraits of Good Hope er støttet af: Selvstyrets Kulturmidler – Naalakkersuisut, Politiken-Fonden, Den Grønlandske Fond, Ophavsretfonden og NunaFonden.