CREATOR PROJECTS SØGER  KOMMUNIKATIONSANSVARLIG (BARSELSVIKAR)

Er du interesseret i dansk og international samtidskunst? Har du erfaring med at skabe visuel og tekstuel formidling til digitale platforme, der kan vække opsigt og interesse? Og vil du være med til at skabe levende og engagerende markedsføring og kommunikation for et kunst- og kulturbureau med høje ambitioner og indflydelsesrige projekter lokalt og internationalt? Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar i rollen som Communication Manager hos Creator Projects og vores kunstforlag Roulette Russe fra d. 11. Marts 2025.

Vi søger en kollega som: 

  • Er i færd med at uddanne sig eller er uddannet inden for kommunikation, visuel kultur eller kunsthistorie. 
  • Har interesse for samtidskunst og lyst til at udvikle sit kendskab til den danske kunstscene.
  • Har interesse i at sætte præg på og styrke en kreativ virksomheds profil.   
  • Brænder for at anvende digitale platforme som katalysator til at skabe bro mellem kunstprojekter, publikum,  kunstbranchen og offentlige instanser.  
  • Er en dygtig formidler og er velformuleret, både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk, og er erfaren i word/pages, excel/numbers og keynote.   
  • Har gode samarbejdsevner, er selvstændig, udadvendt, struktureret, ansvarlig og har situationsfornemmelse. 
  • Har erfaring i at udforme samt eksekvere strategiske kommunikations- og markedsføringsplaner for både   virksomheder og enkelte projekter.  
  • Har erfaring med SoMe-management på tværs af Instagram, Facebook, LinkedIn. 
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med SEO, digital markedsføring og effektmåling. 
  • Er vant til at koordinere og forbinde involverede parter i forbindelse med kommunikation af både større og mindre projekter.  
  • Har haft berøring med pressehåndtering og er sulten på at opbygge et aktivt pressenetværk.  
  • Har erfaring med visuel kommunikation i form af grafisk design, billed/video-redigering, samt kan arbejde i Adobe. 
  • Har erfaring med at arbejde i WordPress og Mailchimp. 

Dine arbejdsopgaver indbefatter blandt andet:    

  • Ansvar for at styrke og strømline den visuelle profil på tværs af digitale platforme. 
  • Ansvar for strategisk at udarbejde planer for virksomhedens kommunikation udadtil. 
  • Ansvar for at vedligeholde samt sikre flere organiske følgere til virksomhedens sociale medier. 
  • Indsamling og udformning af visuelt og tekstuelt indhold til informative, “out-of-the-box” og visuelt appellerende eksekveringer til sociale medier, hjemmeside, nyhedsbrev m.v.  
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve og nyheder.    
  • Opdatere og vedligeholde virksomhedens hjemmesider.  
  • Ansvar for at afdække og kommunikere aktuelle og relevante projekter på kunstscenen, som virksomhedens tidligere og igangværende kunstnersamarbejder tager del i via nyhedsbreve og/eller på tværs af sociale medier.  
  • Opretholde momentum på tidligere og igangværende projekter gennem nytænkende indhold til virksomhedens kanaler.   
  • Ansvar for at udforme kommunikationsplaner i forbindelse med enkelte kunstprojekter og projektlede eksekveringen heraf i tæt samarbejde med de involverede samarbejdsparter.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser samt ansvar for pressekontakt. 
  • Varetagelse og koordinering ifm. ekstern video/foto-produktion.

Vi kan tilbyde  

  • Et varieret, fagligt ambitiøst og inspirerende arbejdsmiljø med rum til nye idéer, masser af ansvar og et stort netværk.
  • Mulighed for at følge ambitiøse kunst- og kulturprojekter med danske og internationale samtidskunstnere fra indledende kuratoriske idéer til afvikling.  
  • Viden om og forståelse af arbejdet med samtidskunst i den danske og internationale kunstbranche samt kendskab til kunstens rolle på tværs af forlagsbranchen, institutioner, festivaler og private virksomheder. 
  • Professionel sparring om samtidskunst og dialog om virksomhedens kunstprojekter, og hvorledes kunstens rolle kan nytænkes på tværs af formater og rum. 

Om Creator Projects
Creator Projects er et kunstbureau baseret i København. Vi er et team bestående af kuratorer og kunstfaglige konsulenter, der brænder for kunstens indvirkning i offentlige rum og potentiale til at transformere samfundet. Vi værdsætter kunst som en vital katalysator for samtidens dialoger, debatter og drømme. Med denne vision som grundstenen for vores arbejde konceptualiserer, kuraterer og udvikler vi nytænkende kunstudstillinger, offentlige kommissioner i bygninger og byrum, strategisk og kunstfaglig rådgivning for kunst-institutioner, festivaler og andre private organisationer i Danmark og i udlandet.

Arbejdstid
Vi forestiller os, at du kan arbejde 20-22,5 timer fordelt på 3 dage om ugen i tidsrummet 09:00-17:00.

Interesseret?
Hvis Creator Projects lyder som noget for dig, så send en kort ansøgning og CV til kmk@creatorprojects.com med “kommunikationsansvarlig” i emnefeltet.

Snarest og senest d. 17. Februar

Der er samtaler løbende og opstart 11. marts 2025 (eller efter aftale). Vi glæder os til at høre fra dig!