Creator Projects skabte i samarbejde med kunsteren Lulu Kaalund og V1 Gallery kunstinstallationen, Sea Untitled, der forankredes foran Soho House Copenhagen fra den 23. til 27. august for at fejre deres et-års jubilæum i Danmark.
Creator Projects kuraterede to af Lulu Kaalunds farverige kunstværker og genskabte i et fotomedie, der overtog en båd i sin helhed. Kaalunds geometriske men organiske værker bevægede sig fra dækket hele vejen ind i styrehuset og skabte tilsammen en iøjnefaldende kontrast til båden og dens omgivelser.
Båd-installationen hentydede til Sohos kulturelle bygning, der er et tidligere toldhus, som også blev udsmykket med fire lysinstallationer på terrassen. Samtidig omfavnede værket Danmarks dybe forbindelse til havet som en væsentlig del af landets kultur.
Værket fungerede som en forlængelse af Sohos bygning og bød på forskellige begivenheder i løbet af installations-ugen. Højdepunkterne inkluderede et DJ-set af Croatian Amor, en talk med Simon Friese, en et-års jubilæumsfest og live musik.