2016

SPOR 2 Lea Guldditte Hestelund

Sprog: Engelsk og dansk
Sideantal: 100
Type: Softcover
Pris: 100 DKK inkl. moms

Gennemillustreret. Tekst af Louise Steiwer og Marie Nipper.

Omdrejningspunktet for Lea Guldditte Hestelunds kunstneriske praksis er en undersøgelse af et kunstnerisk materiale og dets form- og indholdsmæssige potentiale. Hvad enten hun hugger i marmor eller træner sin egen krop efter klassiske idealer, undersøger hun materialets kvalitet, styrke, proportioner og mulige formgivning. Igennem skulpturelle, installatoriske og performative greb tematiserer hun emner som krop, køn, objekt og betydning – altid resulterende i et kompromisløst og personligt udtryk.

SPOR giver i hver udgivelse ordet til en yngre dansk kunstner, der står ved begyndelsen af sin karriere. I et interview fortæller kunstneren om sit værk og de tanker, han eller hun gør sig omkring sin egen kunstneriske praksis. I SPOR 2 inviteres Lea Guldditte Hestelund i samtale med kunstkritiker Louise Steiwer.

SPOR-serien er støttet af 15. Juni Fonden og Solar Fonden. Adskillige værker vist i bogen er støttet af Statens Kunstfond.